Som osteopat har vi en stor teoretisk viden om, hvordan kroppens enkelte systemer påvirker hinanden. Når vi som osteopat møder en patient med et symptom, så interesserer vi os derfor meget for, hvad den underliggende årsag til symptomet er. Nakkesmerter kan for eksempel skyldes en ubalance i organsystemet, da en kranienerve forbinder den øverste del af nakken med organer i brystkassen og maven. Smerter omkring et hofteled kan skyldes en spænding i et kæbeled, der via kraniet og rygsøjlen overfører en spænding til korsbenet og bækkenregionen. Lændesmerter kan skyldes en spænding i en fod eller et knæ, når kæder af muskler og bindevæv overfører en spænding til lænderegionen.

Den osteopatiske behandling er en manuel behandlingsform. Det vil sige, at osteopaten bruger sine hænder til at undersøge funktionen i de enkelte dele af kroppen. En erfaren osteopat vil hurtigt mærke, hvis funktionen i en del af kroppen afviger fra det normale. En sådan dysfunktion mærkes af osteopaten som nedsat bevægelighed i vævet. Når bevægeligheden genskabes, bedres blodgennemstrømningen lokalt og dermed øges kroppens evne til at hele og regenerere. Når funktionen er genskabt i de enkelte dele af kroppen, vil der opnås en balance, der hjælper kroppen med at fungere som en helhed.

I samarbejde med patienten, forsøger osteopaten at finde frem til en årsag til, at problemet er opstået. Kost, stress og fysisk overbelastning er mulige årsager, men oftest er det en kombination af flere dele, der tilsammen bringer kroppen i ubalance.

Som osteopat prøver jeg at arbejde sikkert, blidt og uden unødvendige smerter for patienten. Desuden er det meget vigtigt for mig at kunne henvise en patient til egen læge, hvis jeg har en mistanke om, at en patients symptomer skyldes en sygdom, der kræver lægelig behandling.